Malmö Open 2019 Søndag

Nu er Malmö Open 2019 slut, og anden dag gik rigtig godt for begge børnene der opnåede nogle rigtig flotte resultater.

Søndag deltog Tobias og Fenja begge i kategorien U15 kårde for henholdsvis drenge og piger.

Tobias havde nogle flotte puljekampe og endte lige midten i feltet efter puljerne var overstået, herefter vandt Tobias sin første udslagningskamp 15-11, men rendte siden ind i et nederlag i anden og måtte forlade turneringen med såret fod og knækket klinge.

Fenja klarede sig ligeledes godt i puljekampene, hvor hun blandt andet vandt over de to der havde vundet guld og sølv dagen før.
Fenja vandt også sin første udslagningskamp mod gårsdagens sølvvinder med hele 15-4, men kom herefter op imod en meget dygtig fægter der slog Fenja ud og sidenhen vandt guldet.

Tobias endte i dag på en samlet 14. plads og Fenja på en 6. plads, begge er resultater de kan være stolte over.

1 Kommentar

Kommentarerne er lukkede.