Condis Kårdecup 2020.2 Hellerup

Der var stort fremmøde til både B&U- og til senior-delen, da Hellerup Fægteklub søndag d. 9/2 var værter for 2. afdeling af Condis Kårdecup 2020. Denne gang var det kun Fenja der deltog, da Tobias var på vej hjem fra Cadet Circuit i Krakov. Fenja deltog i U14-konkurrencen.

Under formiddagens U14-konkurrence kom Fenja i en ren pige pulje i første runde, der var en del dygtige fægtere i puljen, og Fenja havde noget tunge ben og manglede skarphed, på trods af de hårde kår, lykkedes det Fenja at vinde alle sine kampe i første runde.

I anden pulje runde blev Fenja sat sammen med de bedste fægtere på tværs af køn, hvilket gav en svær pulje. Det lykkedes dog Fenja at få lidt mere gang i benene, og tabte kun en enkelt kamp.
Samlet set endte Fenja på en førsteplads blandt de deltagende fægtere i U14 kategorien.

Stor tak herfra til arrangører og de øvrige fægtere for endnu en god stævneoplevelse, på trods af en del bøvl med de trådløse apparater!

Michael Redlich